Hvad en publikumsplan koster, og hvad der afgør prisen
Anders Vestergaard
5 min. læsning
Anders gennemgår, hvad det koster at lave en konkret publikumsplan på sin redaktion, og hvilke valg der gør forløbet dyrere eller billigere i tid og penge.
Prisen er mest tid, ikke kontanter
Når kolleger spørger mig, hvad en publikumsplan koster, svarer jeg som regel, at den største post ikke står på en faktura. Den står i kalenderen. En plan for et projekt på din redaktion kræver, at du får samlet interviews, feedback og dine egne overvejelser om moderation til ét dokument, og det tager timer, som ellers skulle bruges på dagens produktion.
På kurset bygger du planen i det sidste modul, og den er en samling af det, du allerede har lavet i de øvrige. Det betyder, at prisen for selve planen i høj grad afhænger af, hvor meget materiale du har med dig. Har du lavet kortlægningen og et par interviews, er planen en samlende øvelse. Starter du forfra, bliver det et større arbejde.
Jeg anbefaler derfor at regne i arbejdstimer først og kroner bagefter. Kursusprisen findes på siden med priser, men den afgør kun en del af regnestykket.
Det her driver omkostningerne op
Der er nogle få forhold, som oftest gør en plan dyrere end nødvendigt. Det første er et for stort projekt. En plan, der skal dække hele redaktionens dialog med læserne, kræver mange afklaringer og mange mennesker, mens en plan for én serie eller én lokal dækning kan skrives færdig på få dage.
Det andet er manglende aftaler om, hvem der må bruge tid på projektet. Hvis planen ender som en privat øvelse, du laver om aftenen, bliver den sjældent gennemført. Det tredje er behovet for ekstra research, fordi det oprindelige materiale var tyndt, eller fordi spørgsmålene i interviewene ikke egnede sig til at træffe beslutninger ud fra.
Endelig koster det at sætte forkert i gang. En plan, der skal laves om efter præsentationen for holdet, æder den tid, du troede at have sparet.
- Et projekt, der er for bredt
- Ingen afsat tid fra ledelsen
- Tyndt materiale fra tidligere moduler
- Omskrivning efter første præsentation
Hvad du får for kursusprisen
Kursusprisen dækker undervisning i modulerne, feedback på dine egne cases og de feedbackrunder, Mette leder, hvor du får respons på udkastet til din plan. Du betaler altså for en proces med mennesker, der kender de redaktionelle vilkår, ikke for en skabelon, du kunne hente et sted.
Jeg vil gerne være tydelig om, hvad prisen ikke indeholder. Den indeholder ikke garantier for læsertal, rækkevidde eller engagement. Ingen kan lovet dig, at en publikumsplan giver flere følgere, og det ville være uærligt at påstå det. Det, du kan forvente, er en plan, der er konkret nok til, at holdet kan sige ja eller nej til den.
Til gengæld får du mulighed for at stille de spørgsmål, du ellers ikke ville nå i en travl uge, og for at høre, hvordan kolleger fra andre redaktioner har grebet det an.
Sådan holder du planen overkommelig
Mit bedste råd er at starte småt og vælge ét projekt med en klar afgrænsning. Det kan være en lokal dækning, et nyt format eller en måde at samle læsernes spørgsmål på. Jo mere konkret projektet er, desto kortere bliver planen, og desto lettere er det at vurdere, hvad den vil kræve.
Skriv også ned, hvilke dele af planen der kræver nye ressourcer, og hvilke du kan løse med det, I har. Mange redaktioner opdager, at moderation og feedbackanalyse kan klares med de samme mennesker, men at interview i lokalsamfundet kræver tid ude af huset.
Til sidst anbefaler jeg at lade en kollega læse udkastet, før du præsenterer det. Det koster en halv time og sparer ofte en hel omgang rettelser bagefter.
- Vælg ét afgrænset projekt
- Skriv ressourcebehovet ned
- Lad en kollega læse udkastet
Spørgsmål at stille, før du siger ja
Før du tilmelder dig eller går i gang, kan du tage et par spørgsmål med til din leder. Hvilket projekt skal planen handle om? Hvor mange timer kan du realistisk bruge de kommende uger? Hvem på holdet skal have planen præsenteret, og hvad skal de kunne beslutte bagefter?
Hvis du ikke kan svare på dem, er det ikke et tegn på, at du skal vente. Det er netop sådanne spørgsmål, du arbejder med i løbet af forløbet. Men det hjælper at have en idé om rammen, så du ikke bruger de første uger på at finde ud af, hvad opgaven er.
Jeg oplever, at deltagere, der har talt med deres redaktion på forhånd, får mest ud af tiden, fordi planen føles som en fælles opgave og ikke som en enkeltmandsøvelse.
Når regnestykket skal op på redaktionen
Når du fremlægger planen for holdet, bliver prisen et emne igen, men nu på en anden måde. Holdet spørger ikke kun om kursets pris, men om hvad selve projektet vil koste at gennemføre. Her er det en fordel, at planen allerede har en tidsplan og en fordeling af opgaver.
Forbered dig på, at nogle vil mene, at tiden er for knap, og andre, at ambitionen er for lille. Begge dele er nyttige reaktioner, fordi de peger på, hvor planen skal justeres. Jeg plejer at sige, at en plan, som alle straks er enige i, sjældent har været grundigt nok gennemtænkt.
Husk at præsentere både det, planen kræver, og det, den ikke lover. Det skaber tillid og gør det lettere at sige ja til et første, overskueligt skridt.
Prisen på en publikumsplan er en blanding af kursusgebyr og de timer, du og dit hold bruger på at gennemføre den. Vælg et afgrænset projekt, saml materiale undervejs i modulerne, og aftal tid med din leder, før du går i gang. Så bliver regnestykket til at overskue, og holdet kan tage stilling til noget konkret.